Kristi Andet Komme & Israels tilbagevenden

af Mikkel S. Kragh

1. del:

Hvorfor er profetierne om Israels tilbagevenden til det Hellige Land ikke blevet opfyldt i den jødiske stat Israel?

Det er klart udfra Bibelens profetier, at Israels folk en dag vil vende tilbage til Israels land. De fleste kristne i dag tror, at den jødiske stat Israel grundlagt i 1948 er opfyldelsen af den profeti. Her vil vi se, at dette ikke er tilfældet.

Det rejser to spørgsmål:

Hvis den jødiske stat Israel ikke er opfyldelsen af profetierne om Israels folks tilbagevenden til Israels land, hvad er det så? Hvordan passer det ind i Bibelens profetier?
Og hvornår vil Israels folk faktisk vende tilbage til Israels land?

Er den jødiske stat Israel opfyldelsen af Bibelens profetier?

Hvis den jødiske stat Israel var opfyldelsen af Bibelens profetier om Israels folks tilbagevenden til Israels land, ville den opfylde de vigtigste profetier:

1) Israels folk vil vende tilbage til Israels land EFTER, de er vendt tilbage til Gud

Da Gud lovede landet til Israel, var det et løfte med BETINGELSER. Hvis Israels fulgte Gud, ville Han give landet til dem. Hvis Israels holdt op med at følge Gud, ville Gud tage landet fra dem.

Ovenfor: Israels 10 Fortabte stammer går gennem Dariel-passet i Kaukasusbjergene på grænsen mellem Georgien og Rusland. Det blev tidligere også kaldt “Israels pas”.

Gud gjorde netop det, da Han i år 721 f.Kr. lod Assyrer-Riget invadere og deportere det nordlige 10-stamme-kongerige kaldt Israel. Assyrerne deporterede de 10 nordlige af Israels stammer ud af Israels land, og de blev kendt som “Israels 10 fortabte stammer”. I år 604 f.Kr. skete det igen, da Gud lod Babyloner-Riget invadere det sydlige 2-stamme-kongerige kaldt Juda, hvorefter babylonerne deporterede en stor del af judæerne til Babylon. I det Gamle Testamente er årsagen til disse to begivenheder meget enkel. Årsagen var, at Israel og Juda blev ved med at tilbede hedenske afguder i stedet for at tilbede Israels Gud.

Efter at Juda vendte tilbage til Judæa, var jøderne (judæerne) den eneste del af Israels 12 stammer, der forblev i et pagts-forhold med Gud. Men som folk forkastede jøderne senere Kristus, og fra det tidspunkt var de derfor ikke længere i et pagts-forhold med Gud, som de jo selv havde forkastet. Derfor lod Gud Rom besejre jøderne i den Jødisk-Romerske Krig år 66-73 e.Kr. Og efter Bar Kokhba-Revolten i år 132-136 e.Kr. forbød Rom jøder at bo i Jerusalem og forbød at jøder i Judæa fulgte Moseloven.

Gud ville kun give Israels land tilbage til Israels folk – både Israels 10 Fortabte Stammer og jøderne – når de vendte tilbage til Ham. Moses sagde dette udtrykkeligt. I 5. Mosebog sagde Moses, at I en fjern fremtid, efter at Gud havde ladet Israel fordrive fra det Forjættede Land, ville Han lade dem komme tilbage, EFTER de var vendt tilbage til Ham:

“Når alt dette kommer over dig, velsignelsen og forbandelsen, som jeg stiller dig over for, og du lægger dig det på sinde i et hvilket som helst af de folk, Herren din Gud fordriver dig til, og du vender om til Herren din Gud og adlyder ham af hele dit hjerte og af hele din sjæl, ganske som jeg i dag befaler dig, både du og dine sønner, da vil Herren din Gud vende din skæbne og forbarme sig over dig; og Herren din Gud vil igen samle dig fra alle de folk, som han har spredt dig til. Om så dine fordrevne befinder sig ved himlens yderste grænse, vil Herren din Gud samle dig og hente dig hjem derfra. Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som dine fædre fik i eje, og det skal du tage i besiddelse; han vil gøre dig lykkeligere og talrigere end dine fædre.” (5 Mose 30:1-5)

Når man omvender sig til Gud, er det vigtigste selvfølgelig at tro på, at Jesus er Messias, Guds Søn. Spørg nu dig selv: Før 1948, hvor Staten Israel blev grundlagt, kom jøderne som folk til tro på Jesus? Nej. Faktisk bestod den zionistiske bevægelse, der grundlagde Staten Israel, langt overvejende af sekulære og socialistiske jøder.

I dag udgør Haredim, de ultra-ortodokse jøder, ca. 8% af Staten Israels befolkning. De er for det meste anti-zionistiske, og mange nægter oven i købet at anerkende Staten Israel, fordi de ganske korrekt tror på den hebraiske Bibels ord om, at Gud først vil gøre Israel til en stat i det Hellige Land, EFTER de er vendt tilbage til Ham.

Det er et paradoks, at de ultra-ortodokse jøder, som ikke tror på Jesus, har en bedre forståelse af det Gamle Testamente, end mange kristne, som fejlagtigt mener, at Staten Israel er opfyldelsen af profetierne om, at Gud vil bringe Israels folk tilbage til Israels land.

Ovenfor: Esajas forudsiger, at når Israel vender tilbage til det Hellige Land, vil de komme fra “nord og vest”: “Se, de kommer fra det fjerne, de kommer fra nord og fra vest, de kommer fra Sinims land.” (Esa 49:12) Når man tegner en linje nord og vest fra Jerusalem, får man et områder, der omfatter Europa, USA og Canada, hvor langt størstedelen af Israels 10 Fortabte stammer er i dag. “Sinims Land” betyder på¨hebraisk “Sydlandet”. Det hentyder til Australien, som kommer af “Terra Australis”, som betyder “Sydlandet” på latin.

2) Alle 12 stammer vil vende tilbage og Messias vil være deres konge

Når Israels folk vender tilbage til Israels land, vil det være alle Israels 12 stammer, både Israel & Juda (også kaldt Josef & Juda), og Messias (Jesus Kristus) vil være deres konge:

“Dette siger Gud Herren: Jeg tager Josefs træstykke – det som er i hånden på Efraim og hans forbundsfæller, Israels stammer – og lægger Judas træstykke oven på det. Jeg gør dem til ét træstykke, så jeg har ét stykke i hånden. De træstykker, du har skrevet på, skal du holde i hånden, så de kan se dem, og så skal du sige til dem: Dette siger Gud Herren: Jeg henter israelitterne hjem fra de folkeslag, hvor de måtte drage hen. Jeg samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres eget land. Jeg gør dem til ét folk i landet, på Israels bjerge, og der skal være én konge for dem alle. De skal aldrig mere blive to folk og aldrig mere deles i to kongeriger.” (Ezekiel 37:19-22)

Den jødiske Stat Israel har IKKE samlet alle 12 stammer, men alene jøderne, som udgør Judas Hus. Israels 10 Fortabte Stammer er IKKE vendt tilbage. Og Messias er bestemt IKKE konge over de israelske jøder. Faktisk er det kun ca. 30.000, eller 0,5% af de israelske jøder, som tror, at Jesus er Messias.

Det 2. Exodus vil være fuld af mirakler

Det 1. Exodus ud ad Egypten var fuldt af overnaturlige mirakler, ikke mindst da det Røde Hav blev delt. Det 2. Exodus vil ligeledes være fuldt af mirakler. Guds domme over “Babylon” og det “billedlige Egypten” i Johannes' Åbenbaring er fulde af paralleller til Egyptens 10 Plager.

Da jøderne vendte tilbage til Israel skete det uden et eneste mirakel. Ikke så meget som et eneste! De vendte tilbage i skibe og fly, og magtfulde mænd som Lord Balfour og Lord Rotschild hjalp med til at skabe Staten Israel. Ateister ser intet overnaturligt eller nogen mirakler i det. Staten Israel er skabt af MENNESKER, IKKE GUD.

2. del:

Edom i profeti

Hvis den jødiske Stat Israel ikke er opfyldelsen af Bibelens profetier om Israels tilbagevenden til dets land, er den så nævnt i andre Bibel-profetier? Vi skal se, at det er den.

Ovenfor: Israels land i det 9. årh. Kongeriget Israel (blå) bestod af de 10 nordlige stammer. Kongeriget Juda (gul) bestod af de 2 sydlige stammer. (Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_ancient_Israel_and_Judah)

Israel bliver del i Israel og Juda

Da Israel under Josva erobrede det Hellige Land ca. år 1400 f.Kr. bestod Israel af 12 stammer. Senere blev Israels 12 stammer forenet i et kongerige under kongerne Saul, David og Salomo.

I den senere del af hans kongedømme begyndte Kong Salomo at tilbede sine udenlandske hustruers hedenske afguder. Gud straffede Salomo for dette ved at lade de 10 nordlige stammer løsrive sig fra hans kongedømme, men først efter hans død. Under Kong Salomos søn, Kong Rehoboam, løsrev de 10 nordlige stammer sig så, og grundlagde Kongeriget Israel, i Bibelen også kaldt “Israels hus” eller bare “Israel”. Kong Rehoboams rest-stat i Jerusalem bestod af de 2 sydlige stammer Juda og Benjamin (samt en stor del af Levi). Det blev kaldt for “Kongeriget Juda” eller “Judas hus” eller bare “Juda”.

Israels 10 nordlige stammer i Kongeriget Israel blev ved med at tilbede hedenske afguder, og derfor lod Gud til sidst Israels 10 nordlige stammer blive deporteret ud ad Israels land – præcis som Gud havde advaret Israel, at det var det, der ville ske, hvis de blev ved med at tilbede andre guder end Ham. Dette skete i år 722-721 f.Kr., da Assyrer-Riget invaderede Kongeriget Israel og deporterede langt størstedelen af Israels 10 nordlige stammer til områder i det, som i dag er det nordlige Syrien og Irak, syd-østlige Tyrkiet og nord-vestlige Iran. Disse Israels 10 Fortabte Stammer vandrede til Europa, hvor de kom til at udgøre kernen i de vestlige nationer.

Kongeriget Juda kaldes for “jøder”

Fra år 722-721 f.Kr. var der kun ét israelitisk kongerige i det Hellige Land, og det var Kongeriget Juda. Det bestod af stammerne Juda og Benjamin, størstedelen af Levi samt et mindre antal individer fra de øvrige stammer. Den eneste del af de 12 stammer, der forblev tilbage i Israels land var således Juda. Fra dette tidspunkt bliver judæerne også kaldt for “jøder”.

Jøde betyder simpelthen “en mand fra Juda”. De 10 nordlige stammer blev kaldt for “israelitter”, men aldrig for “jøder”, fordi de ikke var af Juda.

Ikke-israelitter bliver jøder

Nogle ikke-israelitter blev optaget i Israels folk ved at bo blandt israelitterne og følge Israels Gud. Det var der intet i vejen med, og det kan man se ved at Bibelen gør det meget klart, at Kong David – og dermed Vorherre Jesus Kristus – nedstammer fra kana'anæeren Rahab fra Jeriko og moabitten Ruth.

Mange ikke-israelitiske individer blev også en del af Juda (jøderne). I Esthers Bog nævnes det f.eks., at mange individer i det Medo-Persiske Rige blev jøder (Esther 8:17).

Før Kristi fødsel lader det til, at mange individer i Romerriget også konverterede til jødedommen og blev jøder. Det har mange af dem sikkert gjort, fordi at en monoteistisk religion som jødedommen var mere sympatisk og rationel end de polyteiske hedenske religioner, der var populære i Romerriget. Historikere antager, at på Kristi fødsel udgjorde jøder ca. 10% af Romerrigets befolkning. Det er en meget højere procentdel, end israelitterne udgjorde af befolkningen i det samme område århundreder før. Der er intet, som indikerer, at jøderne var mere frugtbare end de øvrige etniske grupper i de områder, der blev til Romerriget. Men der er mange beviser på, at talrige ikke-israelitiske individer konverterede til jødedommen.

I Apostlenes Gerninger nævnes ikke-israelitiske konvertitter til jødedommen således flere gange:

“Da synagogemenigheden spredtes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og søgte at overbevise dem om, at de skulle blive ved Guds nåde.” (ApG 13:43, se også ApG 14:1, 17:1-4, 12)

Kun få khazarer blev jøder

Et af de største tilfælde af konverteringer til jødedommen var khazarerne, som var et turkisk folk, som havde et kæmperige i det 8. årh. i det, som i dag er det sydlige Rusland. Nogle kilder indikerer, at mere eller mindre alle khazarerne konverterede til jødedommen. De ashkenaziske jøder, som stammer fra Øst-Europa og i dag udgør ca 90% af alle verdens jøder, hævdes nogle gange at nedstamme fra khazariske konvertitter.

Men beviser peger i retning af, at det kun var et mindretal af khazarerne – sikkert en stor del af khazarernes elite, men ikke den almindelige befolkning – som blev jøder. F.eks. talte de ashkenaziske jøder jiddisch – et germansk sprog baseret på middelaldertysk – fordi de levede i Tyskland, før de flyttede til Øst-Europa. Der er nogle få låneord fra khazarisk i jiddisch, men selve det jiddische sprog er germansk, ikke turkisk.

Studier af moderne jøders DNA har vist, at et relativt lille mindretal har DNA beslægtet med khazarerne, men de fleste jøders DNA er tættere på folk fra Mellemøsten og Europa.

Jøderne ER Juda

På trods af at et stort antal ikke-israelitiske individer har konverteret til jødedommen, nedstammer kernen af nutidens jøder fra oldtidens Juda. De identificerer sig også med oldtidens Juda, selv om de fleste sikkert nedstammer fra både oldtidens Juda og konvertitter. Men det er jo kun det samme som alle andre etniske grupper – også de nationer, som nedstammer fra Israel 10 Fortabte Stammer – som nedstammer fra både den oprindelige etniske gruppe samt fra folk fra andre etniske grupper, som er blevet optaget i folket. Summa summarum er, at i Bibel-historie og -profeti kaldes jøderne for Judas Hus.

Edom bliver en del af det jødiske folk

Men der er én masse-konvertering, der var forskellig fra de andre. Ca. år 126 f.Kr. erobrede Judæas konge Johannes Hyrkanus hele Kongeriget Edom og tvangs-konverterede edomitterne til jødedommen. Fra da af var edomitterne en del af det jødiske folk.

I mainstream-historieskrivning er der ingen, som betvivler, at edomitterne blev en del af det jødiske folk. Den jødiske historiker Flavius Josefus skrev i det 1. årh. e.Kr.:

“Hyrkanus indtog også Dora og Marissa, byer i Idumæa [græsk for Edom], og undertvang alle idumæerne og tillod dem at blive i det land, hvis de ville omskære deres genitalier og følge jøderne love … fra dette tidspunkt blev de kendt blot som jøder.” (Flavius Josephus: Antiquities of the Jews, XIII, IX, 1, The Complete Works of Josephus, s. 279)

Jewish Virtual Library bekræfter dette:

“Edomitterne blev senere tvangskonverteret til jødedommen af Johannes Hyrkanus, og fra da af var de en aktiv del af det jødiske folk.” (https://www.jewishvirtuallibrary.org/the-edomites)

I Bibelen er der mange profetier om Edom og deres skæbne i de Sidste Dage. Disse profetier må derfor blive opfyldt i den del af jødiske folk, som nedstammer fra Edom. På dette tidspunkt er det vigtigt at understrege, at det ikke er hele det jødiske folk, som nedstammer fra Edom, men kun et mindretal af jøderne. Som folk er jøderne Judas Hus. Kun et mindretal er af Edom.

I 1. Mosebog udgav Jakob-Israel sig for at være Esau-Edom

Edomitterne var efterkommere af Esau, også kaldt Edom, Jakob-Israels bror. Esau var den førstefødte, og derfor den retmæssige arving til førstefødselsretten. Men da deres fader Isak skulle til at velsigne Esau med førstefødselsretten, forklædte Jakob sig og påstod overfor Isak, at han var Esau. Derved fik Jakob førstefødselsretten, mens Esau kun fik nogle mindre velsignelser.

Gud er retfærdig, og Han irettesætter mennesker, som synder, både når det drejer sig om helgener og syndere. Kort tid efter at Jakob – Guds favorit og stamfader til Guds udvalgte folk – havde bedraget Esau, blev Jakob selv bedraget. Da Jakob skulle gifte sig med Rakel, bedrog hans svigerfader Laban ham. Laban lod som om, at hans datter Lea var Rakel, hvorved Jakob kom til at gifte sig med Lea i stedet for Rakel. Jakob høstede frugten af sit eget bedrag, også selv om han var Guds favorit.

I de sidste dage vil Edom udgive sig for at være Israel

I det Gamle Testamente blev Jakobs uretfærdighed overfor Esau aldrig gjort godt igen. Jakob blev straffet, men Esau fik aldrig en passende erstatning. Vi kan derfor udlede, at ligesom at Jakob i starten af Bibelen bedrog Isak og Esau ved at give sig ud for at være Esau, således vil Esau ligeledes i de sidste dage bedrage Isaks og Jakobs efterkommere ved at give sig ud for at være Jakob.

Og hvorfor vil Esau give sig ud for at være Jakob i de sidste dage? Fordi han har den guddommelige ret til at gøre det. Hvis Esau-Edom ikke kan udgive sig for at være Jakob-Israel i de sidste dage, vil den guddommelige retfærdighed ikke blive fuldført.

Vi må derfor se efter en del af det jødiske folk, der påstår at være Israel, men som faktisk er Edom. Det er naturligvis den jødiske Stat Israel, som blev grundlagt i 1948. Den kalder sig selv for “Israel”, og de fleste kristne tror, at det er opfyldelsen af profetierne om Israels folks tilbagevenden til Israels land. Men faktisk

når man tager masken af “Staten Israel” er det “Staten Edom”!

Rollerne er blevet byttet om, så at i de sidste dage er det Edom, som har førstefødselsretten, omend det kun er midlertidigt,

Ezekiel: I de sidste dage vil Edom overtage Israels land

En af profetierne om Edom siger, at i de sidste dage vil Edom overtage Israels land.

I Ezekiels Bog er kapitlerne 33-48 i kronologisk orden. Hvis de sammenlignes med Johannes' Åbenbaring kapitel 19-22, vil du se, at de profeterede begivenheder er i den samme rækkefølge, selvom nogle begivenheder er omtalt i den ene bog men ikke den anden, og vice versa. Begivenhederne er, i kronologisk rækkefølge:

Edom vil overtage Israels land
Kristi Andet Komme
Israel vil blive ført tilbage til Israels land
Den første genopstandelse
Tusindårsriget
Gog og Magogs angreb
De nye himle, den nye jord og det ny Jerusalem

I Ezekiel er den første opstandelse, Israels tilbagevenden til Israels land, Israels og Judas genforening og Kristi Andet Komme omtalt i kapitel 37. Men før det, i kapitlerne 35 og 36, står der, at Edom vil være i besiddelse af Israels land:

“Menneske, vend dig mod Se'irs bjerge [Se'ir: et bjerg i Edom, et andet navn for Edom]. Du skal profetere imod dem og sige: Dette siger Gud Herren: … Du sagde: 'De to folk og de to lande skal tilhøre mig, og jeg vil tage dem i besiddelse, selv om Herren er der.'” (Eze 35:2-3, 10)

“Dette siger Gud Herren: Fjenderne hoverer over jer: 'De evige høje er blevet vores ejendom!' … Ja, dette siger Gud Herren: Med brændende lidenskab vil jeg tale imod de andre folk og imod hele Edom, som med inderlig skadefryd og dyb foragt tog mit land som deres ejendom for at fordrive folket og udplyndre det.” (Eze 36:2, 5)

Ezekiels profeti fortsætter med at sige, at efter at Edom har haft kontrol over det Hellige Land, vil Gud tage Israels land fra Edom og give det til Israels folk:

“Men I, Israels bjerge, skal sætte grene og bære frugt for mit folk Israel, for de kommer snart. ... Jeg gør mennesker talrige på jer, hele Israels hus. Byerne skal befolkes, og ruinerne genopbygges.” (Eze 36:8, 10)

Obadias: Edom i Israels land vil miste sine allierede

Obadias' Bog bekræfter, at Edom vil være i Israels land i de Sidste Dage. Obadias skriver, at Edom “har drukket på mit [Guds] hellige bjerg.” (Oba 16) I Bibelens terminologi refererer “Guds hellige bjerg” kun til ét sted, og det er Israels land.

Obadias giver flere detaljer om, hvordan Edoms Stat i Israels land vil ophøre. Han skriver, at deres allierede vil “forfølge dig [Edom] helt til grænsen” (Oba 7):

“Men nu bliver Esau gennemsøgt, dets skjulesteder gennemrodet. Alle dine pagtsfæller forfølger dig helt til grænsen, dine venner forfører dig og får magten over dig, de, der spiser sammen med dig, lægger snarer for dig.” (Oba 6-7)

Staten Israel har mange allierede, men der er én, som er altafgørende, og det er USA. Sålænge USA støtter Staten Israel, vil Staten Israel bestå. Så snart at USA ophører med at støtte Staten Israel, kan den falde.

Fra et sekulært synspunkt støtter en stadig større del af venstrefløjen i det Demokratiske Parti i USA palæstinenserne mere end israelerne. Samtidig er der flere og flere på Venstrefløjen, som beskylder Staten Israel for at være en “Apartheid-Stat” og kræver, at der indføres sanktioner med den, ligesom der blev indført mod Sydafrika, da den nation havde faktisk Apartheid. Fra et sekulært synspunkt er det meget muligt, at om nogle årtier fra nu af, vil det politiske spektrum være blevet rykket så meget mod venstre, at USA faktisk vil ophøre med at støtte Staten Israel.

Uidentificerede “hedninge” vil overtage Israels land før Kristi Andet Komme

Obadias fortsætter med at skrive, at nogle uidentificerede “hedninge” vil overtage Israels land (“mit hellige bjerg”) fra Edom. Efter at disse hedninge har fået kontrollen over Israels land, vil Israels folk endelig vende tilbage til Israels land og overtage det:

“Som I [Edom] har drukket på mit hellige bjerg, skal alle folkene drikke uden ophør; de skal drikke og fylde i sig og blive, som havde de aldrig været til. Men på Zions bjerg skal der være redning, det skal være et helligt sted, og Jakobs hus skal tage sin ejendom i besiddelse.” (Oba 16-17)

Når vi sammenligner denne profeti med profetier diskuteret nedenfor (Esa 11:11-14), peger det på, at de “hedninge”, som vil tage i hvert fald en del af Israels land fra Edom, vil være muslimske arabere.

En israelsk rest-stat vil bestå vil Kristi Andet Komme

En anden detalje i Obadias siger, at “Jakobs hus” og “Josefs hus” vil brænde “Esaus hus”, når Israels folk vender tilbage til Israels land:

“Så skal Jakobs hus blive til ild, Josefs hus til en flamme, og Esaus hus skal blive til strå; de skal antænde det og fortære det. Af Esaus hus skal ingen undslippe. Herren har talt.” (Oba 18)

Dette indikerer, at der vil være en edomitisk stat i Israels land, når Israels folk endelig vender tilbage. Eftersom araberne lader til at have overtaget en del af det Hellige Land, må det betyde, at der vil eksistere en israelsk rest-stat ved Kristi Andet Komme. Og at denne israelske rest-stat vil kæmpe mod den tilbagevendende Messias og blive ødelagt, ligesom resten af verdens nationer (Åb 19).

Esajas 11: Israel & Juda vil kæmpe mod filistrene og Edom

I en relateret profeti siger Esajas, at når Israel og Juda bliver genforenet og vender tilbage til Israels land, vil de kæmpe mod “filistrene” og Edom:

“På den dag løfter Herren atter sin hånd for at genvinde den rest af sit folk, der er tilbage i Assyrien og Egypten, Patros, Nubien og Elam, Sinear, Hamat og havets fjerne øer. Han rejser et banner for folkene, han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner. Da forsvinder Efraims skinsyge, og Judas fjendskab udryddes; Efraim er ikke skinsyg på Juda, og Juda er ikke fjendtlig mod Efraim. I vest slår de ned på filistrenes skulder, sammen plyndrer de Østens folk; Edom og Moab lægger de hånd på, ammonitterne bliver deres undersåtter.” (Esa 11:11-14)

Filistrene og edomitterne fra oldtiden forsvandt begge som folk i den Hellenistiske Tidsalder. Men i dag kalder de palæstinensiske arabere sig for “filistre” [filastini] på arabisk. Og, som vi har set, så findes efterkommerne af Edom blandt en del af nutidens jøder. Det vil derfor ikke blot være muligt, men nærmere sandsynligt, at når det Kristus-troende Israel og Juda vender tilbage til det Hellige Land under Kristus, vil både de muslimske arabere og de zionistiske jøder sætte sig til modværge. Spørg dig selv følgende spørgsmål: Tror du, at nogen af dem vil overgive deres land til nogen (Kristus), de ikke tror på?

Zakarias: religiøse jøder vil tage imod Kristus

I Zakarias kapitel 14 findes en meget specifikt profeti om Kristi Andet Komme. Zakarias skriver, at Gud (“HERREN” = YaHWeH, JeHoVaH) vil sætte sine fødder på Oliebjerget lige øst for Jerusalems gamle by. Når Han vender tilbage, vil Jerusalem være besat af en hedensk hær, og halvdelen af byens indbyggere vil være flygtet, mens den anden halvdel fortsat vil bo der:

“Da samler jeg alle folkeslag til krig imod Jerusalem; byen bliver indtaget, husene udplyndret, kvinderne voldtaget. Halvdelen af byen må gå i landflygtighed, men resten af folket skal ikke udryddes fra byen. Herren vil rykke ud til angreb på disse folkeslag, som når han angriber på kampens dag. På den dag skal han stå på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem. Oliebjerget skal spaltes i to dele fra øst til vest, så der dannes en meget stor dal. Den ene halvdel af bjerget skal rykke mod nord, den anden mod syd, og I skal flygte ind i min bjergdal – dalen når indtil Asal – ja, flygte, som I flygtede for jordskælvet, dengang Uzzija var konge i Juda. Da kommer Herren min Gud og alle de hellige med ham.” (Zak 14:2-5)

Ovenfor: Oliebjerget og Kidron-Dalen. Midt i billedet er der 70.000+ jødiske gravsteder. De er begravet der,

fordi de regnede med at være blandt de første til at tage del i opstandelsen, når Messias sætter sine fødder på Oliebjerget, som Zakarias profeterer.

Både kristne og jøder tolker denne profeti som værende om Messias' Komme. Kristne tolker den som om Messias' Andet Komme, mens jøder tolker den som om Messias' Første Komme. På sydsiden af Oliebjerget er et kæmpestort jødisk gravsted med mere end 70.000 jødiske grave. De jøder, som bliver begravet dér, tror, at de vil være blandt de første, som tager del i genopstandelsen, når Messias' kommer (igen), fordi de har forstået Zakarias 14 korrekt.

Når Kristus vender tilbage, vil de åndelige efterkommere af de jøder, som er begravet på Oliebjerget, korrekt tro, at det er Messias, som er kommet for at frelse sit folk, og tro på Ham og byde Ham velkommen. Så vil Kristi profeti blive opfyldt:

“Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!” (Mt 23:37-39)

Udfra Obadias og Zakarias kan vi derfor konkludere, at når Kristus vender tilbage til Oliebjerget, vil Han ødelægge Antikrists og arabernes hære. De religiøse jøder, som lever under palæstinensisk besættelse, vil tage imod Ham, mens de zionistiske jøder i den israelske rest-stat øjensynligt vil kæmpe imod Ham.

3. del:

Kristi Andet Komme, den Første Genopstandelse og Israels tilbagevenden

Vi læser i Zakarias, at Kristi Andet Komme vil finde sted et meget specifikt sted: på Oliebjerget lige øst for Jerusalems gamle by, mens Jerusalem er besat af hedenske hære.

Begivenhedernes rækkefølge ved Kristi Andet Komme

Ifølge adskillige profetier vil der umiddelbart efter Kristi Andet Komme også finde to andre kæmpestore begivenheder sted:

Først vil Kristus og Himlens hære vende tilbage
så vil de døde i Kristus vende tilbage til jorden SAMMEN med Kristus og de tusindvis af engle
så vil Guds engle indsamle “Guds udvalgte” - d.v.s. de trofaste kristne af Israels 12 stammer og af alle andre nationer, farver og sprog – ved at tage dem “op i luften” og bringe dem til Israels land.

Paulus skriver om begivenhedernes rækkefølge i 1. Thessalonikerbrev:

“Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.” (1. Thes 4:13-17)

(Disse vers bruges til at argumentere for den fejlagtige “Bortrykkelses-Teori”. Men hvis du læser versene i deres kontekst, kan du se, at de kristne vil blive “rykket bort i skyerne” umiddelbart efter Kristi Andet Komme, ikke før eller under den Store Trængselstid.)

Matthæus 24: Kristi Andet Komme og så indsamling af “de udvalgte”

Jesus bekræfter, at Han vil først vende tilbage, og så vil Han sende englene ud til alle de fire verdenshjørner og indsamle “Kristi udvalgte” - kristne af Israel og af alle andre nationer – ved at tage dem “op i luften”:

“Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden. … Da skal der være to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage.” (Mt 24:30-31, 40-41)

Englene vil derfor indsamle “de udvalgte” over hele jorden ved at tage dem “op i skyerne”. Spørgsmålet er derfor: Hvor vil englene bringe de udvalgte til? Prøv at tænk over det: Kristus er endelig vendt tilbage efter ca. 2.000 år og er i Israels land. Vil englene tage de udvalgte til Himlen eller til Israels land? Vi behøver heldigvis ikke at gætte, for Ezekiel giver os svaret.

Ovenfor: Visionen om de Tørre Bens Dal, træsnit af Gustave Doré (1866)

Ezekiel 37: Genopstandelsen, så indsamling af Israel til Israels land

Ezekiel 37 bekræfter disse begivenheders rækkefølge, men kommer med en yderligere detalje: At når Gud indsamler Israel, vil Han bringe dem til Israels land. Første del af Ezekiel kap. 37 beskriver visionen om “De Tørre Bens Dal”, som beskriver den Første Genopstandelse:

“Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren.” (Eze 37:13-14)

Anden del af Ezekiel kap. 37 beskriver foreningen af Josefs stav og Judas stav, som beskriver hvordan at Israels Hus (Josefs Hus) omsider vil blive genforenet med Judas Hus (jøderne). Det er tydeligt, at denne genforening vil finde sted i Israels land, og nogenlunde samtidig med den Første Genopstandelse beskrevet tidligere i kapitlet:

“Dette siger Gud Herren: Jeg henter israelitterne hjem fra de folkeslag, hvor de måtte drage hen. Jeg samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres eget land. Jeg gør dem til ét folk i landet, på Israels bjerge, og der skal være én konge for dem alle. De skal aldrig mere blive to folk og aldrig mere deles i to kongeriger. De skal ikke længere gøre sig urene ved deres ækle guder og deres møgguder og alle deres overtrædelser. Jeg frelser dem fra deres syndige frafald og renser dem; de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love. De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min tjener David skal være deres fyrste til evig tid.” (Eze 37:21-25)

Indsamling af det kødelige Israel eller “Guds Israel” (alle sande kristne)?

De ovennævnte profetier omhandler tydeligvis de samme begivenheder, hvor Gud samler sine helgener til Israels land. Ifølge Ezekiel er det Israel og Juda, Han vil bringe tilbage, men ifølge det Nye Testamente er det “Guds udvalgte”. Vil Gud kun bringe det kødelige kristne Israel og Juda tilbage til det Hellige Land, eller drejer det sig om alle sande kristne – af alle nationer, sprog og racer – altså “Guds Israel”?

I 1. Thessalonikerbrev skrev Paulus til menigheden i Thessalonika, som bestod af både jøder og grækere. Paulus skriver, at det er “de døde i Kristus”, som vil blive genoprejst fra de døde, og at det er “vi der lever og endnu er her”, som vil blive taget “op i skyerne” for at møde Herren. Her siges der intet om, at det kun drejer sig om kødelige israelitter.

Grunden til, at det både er kristne israelitter og kristne af alle andre nationer er, at Israel er et pagts-folk. Som Paulus beskriver i Romerbrevet kapitel 9, så er Israel ligesom et oliventræ, hvor de israelitter, som ikke troede på Kristus, blev skåret af oliventræet, mens at de mennesker, som kommer til tro på Kristus, bliver “podet” ind på oliventræet og dermed bliver en del af Guds pagt og Guds pagts-folk Israel, hvadenten de nedstammer fra oldtidens israelitter eller ej. Derfor er mennesker af alle nationer og hudfarver en del af Guds pagts-folk.

Johannes' Åbenbaring: Det 2. Exodus, det 2. Komme og den 1. Opstandelse

Johannes' Åbenbaring er fuld af paralleller til det oprindelige Exodus under Moses. Gud fortæller Sit folk, 144.000 israelitter, at de skal komme ud ad Babylon, og de bliver fulgt af en kæmpe skare fra alle verdens nationer, sprog og racer. Ligesom at Gud kaldte oldtidens Israel ud ad Egypten og de blev fulgt af en “stor og broget flok” af egyptere (2. Mose 12:38). Før det 1. Exodus lod Gud de 10 Plager komme ned over Egypten. Ligeledes vil Gud sende en række plager og katastrofer over verden, før Han i kapitel 18 siger til Sit folk: “Drag ud fra hende, mit folk” (Åb 18:4)

Det næste kapitel (kap. 19) omhandler Kristi Andet Komme, og kapitlet efter det (kap. 20) omhandler den 1. Genopstandelse af de døde i Kristus:

“De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme. Det er den første opstandelse. Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.” (Åb 20:5-6)

På hebraisk betyder “Israel”: “en hersker med Gud” eller “en prins med Gud”. Når det siges om de genopstandne kristne, at ”de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år” (Åb 20:6), så er det en anden måde at sige, at de skal være Guds “Israel” = “en hersker med Gud” = “en hersker med Kristus”.

Israels og Judas genforening

Som vi så i Ezekiel kap. 37, vil genforeningen af Israels Hus (de 10 Fortabte Stammer) og Judas Hus (jøderne) finde sted umiddelbart efter den Første Genopstandelse.

Efter Korsfæstelsen blev de 10 Fortabte Stammer kristne, mens jøderne forkastede Gud ved at forkaste Kristus. Zakarias forudsagde, at Gud ved Korsfæstelsen ville bryde broderskabet mellem Israel og Juda, efter at jøderne forkastede Kristus, som vi læser i profetien, som omhandler Judas Iskariot:

“Herren sagde til mig: 'Kast den hen til støberen, den kostelige pris, de har vurderet mig til.' Og jeg tog de tredive sekel og kastede dem hen til støberen i Herrens hus. Så brækkede jeg den anden stav, Bånd, for at bryde broderskabet mellem Juda og Israel.” (Zak 11:13-14)

Det problematiske forhold, som der har været mellem europæiske kristne og jøderne gennem de sidste 2000 år, var derfor profeteret, før det begyndte. Men det Andet Komme og genforeningen af Israel og Juda vil sætte en stopper for det og genskabe broderskabet, som Esajas siger:

November 2022