”Hil, Danmark!” En moder-nation i nutidens Israel

Af H. Hartland Schooling

Det nordeuropæiske kongerige Danmark består af halvøen Jylland, et øhav som omfatter Sjælland og forskellige øer, den fjerntliggende ø Bornholm, Færøerne og bilandet Grønland. Danmark blev adskilt fra Sverige i 1523 og fra Norge i 1815.

Danmark lader til først at være blevet bosat af en gren af Dans stamme, der nåede de danske øer ad søvejen, øjensynligt fra Grækenland. Eldad, den jødiske historiker, fortæller os, at under Jeroboams herredømme, d.v.s. omkring 970 f.Kr.,

”Dan nægtede at udgyde sin broder blod, og i stedet for at gå i krig mod Juda, forlod han landet og vandrede i én hob til Javan (Grækenland) og til Danmark.”

Disse folk navngav deres nye hjem Danmares, som betyder Dans land.

Nutidens danskere er imidlertid næppe udelukkende af danitisk afstamning, for der er en betragtelig mængde traditionelle beviser, der antyder, at Danmark var et populært udgangspunkt for andre Israel-folk. Normannerne, der anses for primært at være efterkommere af Benjamins stamme, havde f.eks. for en tid bopæl i Danmark, før de tog Normandiet i besiddelse. Normannernes invasion af Storbritannien kaldes selv i dag i danske historiebøger for en borgerkrig mellem to grene af det danske folk. En mand var, som bekendt, det heraldiske symbol for Ruben, og som det kan ses på illustrationen ovenfor, støtter to mænd det nuværende danske våbenskjold. Det må heller ikke glemmes, at en stor del af England, der traditionelt regnes for at være efterkommere af Efraim, er blevet bosat af folk, der i det mindste kom fra Danmark.

De meget tætte bånd, som gennem århundreder har forbundet Danmark med resten af den keltisk-saksiske verden er for tydelige til at de behøver at nævnes her. I Denmark, en rejsehåndbog for engelske turister, har Clive Holland passende bemærket,

”Der er sandsynligvis intet andet land i Europa, der vil give et dybere indtryk på den engelske turist end Danmark, med de ting, vi har tilfælles, nærmere end de ting, der adskiller os.”

I en nutidig politisk henseende er Danmark demokratisk monarki, og det er værd at bemærke, at Island, der engang var et dansk biland, i 1918 blev tildelt status som fri og uafhængig, identisk med et britisk Dominion eller et amerikansk Commonwealth. Det er bestemt nogenlunde sikkert at antage, at de fem millioner danskere kan identificeres med den protestantiske rest af kvindens (Israels) sæd, som omtales i Åbenbaringen kapitel tolv. Ligesom deres slægtsfolk i Holland og Storbritannien, er danskerne viklet ind i Europas babylonske spind, men vi kan være nogenlunde sikre på, at Danmark i en ikke fjern fremtid vil være istand til at kaste denne inkubus af sig og i fuldt fællesskab slutte sig sammen med nationens ledsagere, det hele Israels hus.

Den engelske originalversion, der stammer fra The Link, findes flere steder på nettet, bl.a.. her, her og her.

Hjem/Home            Artikler/Articles