Jesu Komme

af Anna Bjørner

Fra Evangeliebladet – Organ for den apostolske Kirke i Danmark, 12. november, 1930, s. 1-2.

”Men dette siger jeg jer, brødre! at kød og blod kan ikke arve Guds rige, ej heller skal forkrænkelighed arve uforkrænkelighed. Se, jeg siger eder en hemmelighed vi skal vel ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i en hast, i et øjeblik, ved den sidste basun; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og vi skal forvandles…” (1. Korinther 15:50-52)

Er Jesu komme en pludselig begivenhed, eller er det en række af begivenheder? Når vi tænker på Jesu komme, er det vist for de flestes vedkommende dette udtryk fra 1. Korinther 15, som står for os: ”I en hast, i ét øjeblik.” Derfor er der sikkert mange mennesker, der har den tanke, at Jesu komme kun er én enkelt, hastig begivenhed. For nogle mennesker ser den sådan ud: Jesus kommer, verden forgår med stort bulder, de frelste rykker Jesus i møde, og så er alt forbi! Kun en ganske lille del af den hele menneskeslægt frelses. Resten går evig fortabt.

Sådan lærer Skriften dog ikke, og vi må sige: Pris ske Gud derfor! Ud fra Guds Ord forstår vi, at Jesu komme er en række begivenheder.

Lad os læse i 1. Thessaloniker 4:13-18: ”Men vi vil ikke brødre, at I skal være uvidende med hensyn til dem, som sover hen, for at I ikke skal sørge over de andre, der ikke har håb. Thi når vi tror, at Jesus er død og opstanden, da skal også Gud ligeså ved Jesus føre de hensovede frem ved ham. Thi dette siger vi eder med Herrens ord, at vi levende, som bliver tilbage til Herrens tilkommelse, vi skal ingenlunde komme forud for de hensovede. Thi Herren selv skal stige ned fra himmelen med et tilråb, med overengels røst og med Guds basun, og de døde i Kristus skal opstå først; derefter skal vi levende, som bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyer til at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.”

Det er den første begivenhed, som skal finde sted, når Jesus kommer. Og den sker i hast. Det er den, mange i kristenheden glæder sig over, snart er nær. Hvis man ikke troede, at den begivenhed var nær, så ville det være tungt for mange kristne i disse tider; verden er så forførisk som ingensinde før, og det er svært for mange at blive stille og høre Guds røst i vore dage; men Jesus kommer snart! Lad os trøste hverandre med de ord: Vi skal se Ham og for evigt være sammen med Ham!

Der er ingen tidsangivelse for denne begivenhed. Vi opfordres i Skriften til at våge og være rede. ”Når Kristus, vort liv, åbenbares, skal vi åbenbares med ham i herlighed.” Så spørgsmålet bliver: er Han vort liv?

Så kommer derefter den næste begivenhed i rækkefølgen, når Jesus kommer med Sine hellige for at forsvare Sin nation Israel imod den vældige fjendehær, som skal omringe det hellige land i den sidste store krig, den, der forberedes til i vore dage. Ezekiel forudsiger (38.-39. kap.), at Rusland og mange folkeslag med det, skal belejre Jerusalem med en mægtig hær, og med luftflåder skal de dække landet som en sky og sol og måne og stjerner skal sortne. Og da skal ”Herren drage ud og stride mod disse hedningenationer, som han plejer at stride på kampens dag. Og hans fødder skal på den dag stå på Oliebjerget.” (Zakarias 14:3-4) Det er den næste og nationale side af Jesu komme, men det hører med ind under Hans ’tilkommelse’.

En tredje side af Jesu komme har med Hans eget hus’ indre anliggender at gøre. Der står berettet i Lukas 19:12 at når Jesus kommer for at overtage kongemagten, skal Han kalde Sine ti tjenere frem for Sig. Det er ikke menigheden, Kristi ’legeme’, her tales om; den har afgjort sit regnskab med Ham, forinden den åbenbares på jorden sammen med Ham. Men når Jesus kommer med Sine hellige, skal der blive afregning indenfor Hans eget hus; de ti stammer skal aflægge regnskab for, hvad de har gjort med de betroede midler, deres Herre overgav dem. Disse ti stammer, Israel, fik ’Riget’ overladt, efter at Juda havde forkastet det. Da Jesus kom til Palæstina og forkyndte Rigets nærhed, ved vi, at en lille hob af Israel tog imod Ham; de 11 disciple var alle af Benjamins stamme, israelitiske mænd, galilæere. Men jøderne, Juda stamme, forkastede Ham, og derfor skulle Riget tages fra Juda og gives til en nation, som bar dets frugter – til Israel. Denne ti-stamme-nation skal kongen holde regnskab med, når Han kommer for at overtage Riget, Himmeriges Rige her på jorden, hvor Guds vilje da skal komme til at ske, som den nu sker i himlen. Dette ser ud til at være den tredje begivenhed i rækken.

Så kommer nationernes dom (Mattæus 25:31-46). Ikke dommen for den store, hvide trone, den finder først sted efter at Jesus i de tusinde år har styret Riget her på jorden (Åbenbaringen 20:7-15), men her er det dommen over de nationer, som Jesus skal finde samlede, imod Palæstina, imod Israel, når Han kommer.

De nationer, som har været gode mod kongens ’mindste brødre’ skal arve Riget, de nationer, som ikke har mættet de små brødre, ikke givet dem at drikke, ikke klædt dem eller besøgt dem i deres nød, skal miste velsignelsen og gå bort til den pine, der venter dem. Derfor er det af betydning, hvordan man behandler Jesu små brødre. Den, der giver disse kun et bæger koldt vand at drikke, fordi han er en discipel, skal ikke miste sin løn. Og den, der viser en profet en tjeneste, fordi han er en profet, skal få en profets løn. Der vil sikkert blive mange store overraskelser, når Jesus kommer.

Af disse steder fra Skriften forstår vi, at Jesu Kristi komme ikke kan være én eneste hastig begivenhed, men at det må have flere sider, må være en række af begivenheder, hvoraf kun menighedens forvandling og bortrykkelse sker ’i en hast, i et øjeblik’, medens de øvrige begivenheder nødvendigvis vil strække sig over kortere eller længere tidsrum.

Vi tror, at den første af disse vældige begivenheder står for døren. Den er de kristnes herlighedshåb, som vi skal kunne fryde og glæde os til, om vore hjerter er rensede, og vi har Kristi sind.

Hjem/Home            Artikler/Articles            Se scanning af original-artiklen